Option Proces Dialog

Spørgsmålene

Option Processen

Principper i dialogen

Eksempeldialoger

Kurser og foredrag

Kontakt......................
 
 
 
 
 
 

The Option Institute
Main page
Library
Summary of what we teach
 
 

Dansk netværk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

En mors konflikt med sin søn om at komme af sted om morgenen

Hvilket emne vil du udforske?
Jeg vil gerne kigge på en konflikt jeg har med min dreng, Morten.
Hvad er det for en konflikt du har med Morten?
Det er hver morgen, når vi skal ud af døren. Så er han langsom. Selvom jeg i god tid siger, han skal tage sin jakke og sko på, så ender det altid med, at jeg må give ham det på.
Hvornår var en specifik gang, det skete?
Hm, jamen her i morges. Der havde jeg sagt, at han skulle tage sin jakke og sko på, og så gik jeg ind for at pakke hans taske. Da jeg så kom tilbage igen, sad han og legede med biler, og havde hverken jakke eller sko på.
Hvordan reagerede du så?
Jeg blev virkelig rasende, fordi det bare var igen det skete!
Hvad var det ved, at det skete igen, du blev rasende over?
Jamen at han åbenbart aldrig lærer det! Jeg synes jeg har prøvet alt, men det virker bare ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op! (Får tårer i øjnene)
Hvorfor får du tårer i øjnene?
Fordi det synes håbløst. Han er helt ligeglad med, hvad jeg siger til ham. Jeg kan skrige af ham herfra og til dommedag; han kigger bare på mig med sådan et blankt blik, og så vender han ryggen til og leger videre.
Hvad er det ved den situation, du finder håbløst?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Jeg har prøvet at tale med ham, forklare ham hvorfor han skal gøre det. Jeg har prøvet med konsekvenser: hvis du ikke tager tøj på NU så får du ikke dit legetøj med i skole. Jeg har endda rusket ham... (Begynder at græde)
Hvorfor græder du?
Hvorfor skal det være sådan en kamp? Hver morgen! Hvorfor kan vi ikke bare have en hyggelig morgen, og så komme af sted i god tid?
Hvad er dit svar: Hvorfor hygger i jer ikke om morgenen og kommer af sted i god tid?
Fordi Morten ikke samarbejder... Måske også fordi jeg VIL have det på min måde. Jeg ved jo, at Morten ikke tager tøj på, med mindre jeg står ved siden af. Og alligevel vil jeg altid have ham til at gøre det selv, mens jeg laver noget andet - og så bliver jeg sur, når han ikke har gjort det.
Når du ved, at Morten ikke tager sit tøj på når han er alene, hvorfor bliver du så sur, når du kommer tilbage og ser, at han ikke har taget det på?
Ja, det er fjollet, ikke? (Griner forlegent. Ser så pludseligt alvorlig ud) Det er nok fordi jeg gerne ville have, at han kunne gøre det selv. At han bare gjorde det...
Det er, hvad du ønsker. Hvorfor bliver du vred, når han ikke gør det?
Jeg er nok bange for, at han aldrig lærer det. At han ikke udvikler sig normalt. Det er det samme i skolen. Alle hans kammerater kan finde ud af at tage overtøj på når de skal ud i frikvarteret, men hvis ikke læreren er over ham, så går han ud uden jakke, og nogen gange også uden sko.
Hvad er det ved tanken, at Morten måske ikke udvikler sig normalt, der skræmmer dig?
Hvordan skal han så klare sig? Hvad skal der blive af ham? Han er en god dreng, men nogle gange er han bare så kluntet! Andre gange prøver han slet ikke, og det skræmmer mig næsten endnu mere. Hvis han ikke prøver, hvordan skal han så nogen sinde lære det! Jeg kan blive helt vanvittig over hans passivitet!
Var det derfor du blev vred på Morten her til morgen?
Ja - Ja! At han bare sad der, og end ikke prøvede at tage sit overtøj på.
Hvad tror du der ville ske, hvis du ikke var bange for, om Morten lærte at tage sit overtøj på selv?
At jeg ikke ville gøre noget for det - for at han skulle lære det. (Får et overrasket udtryk i ansigtet). Men det ved jeg jo, at jeg ville. Jeg vil jo netop have, at han skal lære det! Måske behøver jeg ikke at skræmme mig selv for at vide det... 
Hvad tror du: Behøver du at skræmme dig selv for at vide det?
Nej. Nej, det gør jeg ikke. (Sukker dybt). Det ville nok endda være lettere at lære ham det, hvis jeg ikke blev så vred. Når jeg skælder ham ud lukker han helt af. (Med skælvende stemme) Så bliver jeg endnu mere bange, fordi jeg oplever at jeg slet ikke kan nå ham. (Retter sig abrupt op i sædet) Men hvis jeg ikke er bange... jeg ville kunne være der på en helt anden måde. For det første ville jeg ikke blive vred. (Trækker vejret dybt). For det andet ville jeg ikke gå fra ham, når han skulle tage tøj på. Jeg ville blive der og hjælpe ham. Så må jeg pakke tasken lidt før. (Nikker for sig selv).
Hvorfor nikker du?
Fordi det føles rigtigt. Jeg tror han ville få mere lyst til at forsøge, hvis jeg ikke blev så vred på ham, når han ikke gjorde det. Og så vil jeg huske på, at jeg i virkeligheden vil hjælpe ham med at lære det - i stedet for at tænke så meget på, om der er noget galt med ham. Ja, det vil jeg gøre til en start. Og så kan jeg også spørge lærerne, om de mener han har problemer, der kræver særlig hjælp, eller om de tror at han vil komme efter det med tiden. Ja, det vil jeg også gøre. (Kigger op og smiler) Det virkede så uoverkommeligt da jeg kom, og nu ser det let ud! Nu ved jeg lige, hvad jeg vil gøre!