Option4Life

- Valg der virker -



 
Forside

Option Proces Dialog

Spørgsmålene

Option Processen

Principper i dialogen

Eksempeldialoger

Kurser og foredrag

Kontakt......................
 
 
 
 
 
 

The Option Institute
Main page
Library
Summary of what we teach
 
 

Dansk netværk

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hvad er en Option Process® Dialog?
Option Proces Dialogen er en spørgeproces, hvor du undersøger dine bevæggrunde og derved får mulighed for at træffe nye valg. Dialogspørgsmålene følger det, du siger, og gør ikke forsøg på at få dig et bestemt sted hen eller at give dig råd eller vejledning. Du danner dine egne konklusioner og finder dine egne løsninger. En Option Proces Dialog er din tid til at udforske et hvilket som helst emne du ønsker, i et hvilket som helst tempo du ønsker det.

Hvordan forløber en Option Proces Dialog?
Efter en kort orientering går Option Proces Dialogen i gang, og mentoren - den person der forestår spørgeprocessen - stiller nysgerrigt spørgsmål, der hjælper dig til at afklare dine bevæggrunde, tanker og overbevisninger. Derved får du mulighed for at vælge, om du vil ændre eller beholde dem. Når du vælger at ændre en tanke, ændrer du samtidig de følelsestilstande og handlemønstre, der udspringer fra den. Derfor bliver det muligt at reagere på nye måder, der stemmer bedre overens med, hvordan du ønsker at leve dit liv. Når du vælger at beholde en tanke, har du afklaret eventuel tvivl og således styrket din position - du har større overbevisning end før.

Mentorens indstilling
Mentorens indstilling er grundstammen i Option Proces Dialogen. Førsteprioriteten er at være der for og med dig, der kommer til en Option Proces Dialog - at holde af og rumme dig præcis som du er, uden forbehold. Mentoren er nærværende og lytter opmærksomt, og skaber med sin indstilling af accept og fordomsfrihed et trygt rum for fordybelse og selvindsigt. 


Udtalelse om Option Proces Dialogen

En Option Proces Dialog for mig er fantastisk blid og respektfuld i sin måde at spørge ind til mit liv. Gennem dialogen undersøger jeg, om min måde at forholde mig og reagere på livet på, er det jeg ønsker og det bedste jeg formår. Ofte opdager jeg, at "nej", der er klart en anden måde, blot har jeg på forunderlig vis aldrig levet denne anden måde ud. Efter dialogen er jeg altid "et nyt sted". Jeg tænker, føler og handler anderledes. Ting jeg ikke har turdet fortælle nogen hele mit liv (40 år), ting jeg anså for at være pinlige, nedværdigende eller barnlige, ved jeg nu hvor jeg kan sætte ord på. Muligvis bliver jeg ikke helt færdigt med et emne i én dialog, men jeg har også opdaget, at jeg ikke bliver færdig med livet på én dag.

Simon Poulsen, Servicekonsulent.